Tilbagebetalings politik

Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;

  1. har modtaget din vare
  2. får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer,som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
  3. får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at kontakte vores kundeservice på +45 91911771 eller info@waldberg.dk.

I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. 
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

 

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.

Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Alle varer skal returneres med kurér eller almindelig fragtmand.
Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til ca. 1500 DKK.

Waldberg ApS er gerne behjælpelig med bookning og afhentning af returvarer. Det betalte beløb krediteres din konto efter modtagelse, godkendelse og accept af varer på vort lager i Vejle. Såfremt Waldberg ApS booker og står for afhentning af varer, fratrækkes beløbet for returneringen.

Varens stand, ved returnering

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Waldberg ApS
Knud Højgaards Vej 2
DK-7100 Vejle
Danmark

Reklamationsret

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler på waldberg.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret.

Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.


Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til:

Waldberg ApS
Knud Højgaards Vej 2
DK-7100 Vejle
Danmark

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

Brug gerne vores retur/reklamationsformular her.

Ønsker du at fortryde købet sker returnering for egen regning. Sørg også for at udskrive den udfyldte formular og vedlæg den din returforsendelse.

Det letter behandlingstiden betydeligt, hvis du leverer en beskrivelse af eventuelle fejl eller skader i forbindelse med levering. Hvis Waldberg ApS ikke kan finde fejl på de returnerede produkter, vil disse blive returneret til dig igen, for din regning.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Produkter, der returneres til Waldberg ApS, skal ledsages af en kvittering / faktura samt en kopi af den udfyldte returformular. Såfremt kvittering / faktura ikke følger produktet, vil klagen ikke blive behandlet og reklamationen blive afvist.

Det er naturligvis et krav at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadevoldende adfærd.